Det praktiske

Måske overvejer du allerede nu at booke mig til en fotoopgave? Måske er du bare nysgerrig? Herunder finder du under alle omstændigheder nogle praktisk oplysninger om bl.a. booking, betaling, aflysning m.m.- og hvis du har spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Hvordan booker jeg?
Skriv til mig på egelundfotograf@gmail.com eller giv mig et ring på 26270227. Du kan også sende mig en besked på min Facebook-side. Når du kontakter mig vedrørende en fotografering, har jeg brug for følgende oplysninger:
Hvilken opgave du ønsker udført, dato, lokation(er), start-tidspunkt og slut-tidspunkt.
Før fotograferingen:
Når vi har aftalt det grundlæggende omkring en fotografering, sender jeg dig en kontrakt via e-mail. I kontrakten bedes du gennemlæse de oplysninger, jeg har noteret om den konkrete opgave. Dette for at sikre at vi er helt enige om tid, sted, ønsker til fotografering m.m. Sig endelig til hvis der er ændringer eller misforståelser. Du bliver også bedt om at forudbetale 10% af den samlede pris. Forudbetalingen returneres naturligvis ved aflysning. Øvrige forhold vedrørende aflysning m.m. er beskrevet i kontrakten. Ved forudbetaling accepteres samtidig kontraktens vilkår og betingelser, så læs endelig kontrakten grundigt igennem!
Når forudbetalingen er sket, er fotografen booket :-)
Efter fotograferingen:
Du modtager en regning på restbeløbet (Det samlede beløb, fratrukket forudbetaling), og jeg går i gang med at redigere billederne. Redigeringstid er som udgangspunkt op til 10 hverdage. Når jeg har registreret betaling af restbeløbet og billederne er klar, modtager du et link til en OneDrive-mappe, hvorfra du kan hente dine billeder.
Linket er aktivt i 60 dage, men kan genaktiveres gratis om nødvendigt.
Hvis du ønsker det, kan du også tilkøbe en USB-nøgle med dine billeder og få den tilsendt. 
Billederne leveres altid i .JPG-format, i højest mulige opløsning og kvalitet - og naturligvis uden vandmærke/logo.
Ønsker du mindre redigeringer - f.eks. at et eller få farvebilleder ændres til sort/hvid, kan det som regel klares inden for den aftalte pris. Ved større/mange redigeringer, vil du modtage et tilbud på arbejdet, inden jeg går i gang. Nye redigeringer tilføjes til OneDrive-mappen eller fremsendes via mail.
 Jeg opbevarer desuden en sikkerhedskopi af dine billeder i 1 år.

Bliver billederne brugt på sociale medier, hjemmeside m.m.?
Ja, men kun hvis du giver mig tilladelse til det. I så fald vælger jeg hvilke billeder jeg anvender, hvor og hvor ofte de skal bringes, Det er skønt, hvis du siger "ja", men jeg respekterer altid et "nej tak" :-)
Back to Top